Rasmus Tolstrup Larsen, to gange regionals-deltager, fysioterapeutstuderende, coach og programlægger for CrossFit Copenhagen har testet vores Gymnastic Grips i en længere periode op mod Regionals 2014.

Her er Rasmus' anmeldelse.

Rasmus Tolstrup larsen

Crossoutfit.dk Gymnastic Grips: X-Fit Palm Protector ”Equip” 

Da jeg først prøvede Equip Gymnastic Grips af læder, fandt jeg dem lidt for glatte, og jeg havde problemer med at holde fast i barren. Dette ændrede sig dog overraskende hurtigt. Efter 2-3 træninger med sved og kalk på håndfladerne er de som de skal være.

Disse håndflade-beskyttere er alle pengene værd. De giver mig et rigtig godt greb i pullup baren, de låser nærmest mine hænder i ringene og jeg kan løfte med dem på. Der går stort set ikke en træning uden jeg br uger dem, selvom det bare er KB swings, der er på programmet. Jeg har ikke haft en eneste vabel, siden jeg har taget dem i brug, hvilket er ret imponerende, taget mængden af pullups, muscle ups og kb swings jeg har lavet i min træning frem imod Regionals 2014 i betragtning.

Udover alt dette, så virker de rigtig solide, og jeg kan ikke se, hvad der skulle gå i stykker på dem. Eneste minus er at de kan gnave lidt på håndleddet, hvis man ikke har wrist-bands på. Jeg kombinerer dem med Strength wraps og så fungerer de perfekt.

 5/6 KB’s herfra

 

Crossoutfit.dk Gymnastic Grips: The Natural Grip

Modsat de mere robuste wraps af læder er disse Naturals Grips lavet af bomuld og holder derfor ikke så længe. Derimod er de tyndere og giver bedre føling med det man laver. Kombineret med barbells, kettlebells eller træ-ringe fungerer de optimalt, især efter et par træninger, da de godt kan være lidt glatte i starten. Jeg har aldrig rigtig fået dem til at virke i pullup baren, men har brugt dem mest til gymnastiske øvelser i ringe. Ligesom deres modsvar af læder skal de lige svedes igennem først.

 3/6 KB’s.

De får ikke så god karakter, da de ikke er lige så holdbare og mest af alt er en avanceret udgave af ”sports-tape” metoden. Dog gør de, hvad de skal, og jeg har ikke haft problemer med vabler efter brug !